Min tankegang

Min tankegang tager sit afsæt i nogle nøgleord og temaer, der agerer en slags kompas for mig i mit arbejde. Det er blandt andet at:

  • være manøvredygtig og agil
  • skabe transparens og tillid
  • være handlingsorienteret og konkret
  • skabe værdi og effekt
  • bidrage med de mange perspektiver

 

Jeg er helt sikkert pragmatiker, fordi jeg mener, at forskellen på god og dårlig udvikling og forandringsledelse, er at der sker noget – at de gode intentioner veksles til reelle handlinger og adfærd. Jeg lader mig inspirere af teori, og kombinerer ofte forskellige teoretiske metoder, men jeg stræber altid efter at tilbyde konkret rådgivning og anvendelige værktøjer, som du kan bruge på egen hånd i din hverdag.

Et af mine mantraer er: “Vi skal have det ned i fødderne”!

For mig er forenkling, og ikke gøre tingene for svære, vejen frem og jeg anvender ofte elementer inden for fx lean agile ledelse og adfærdsdesign.

Det er helt centralt, at de aktiviteter, vi arbejder sammen om, hurtigt giver værdi. Gør det ikke det, er det vigtigt at træffe et andet valg, så der skabes en reel effekt.

Derfor har jeg også den tilgang, at udvikling, forandringer og adfærdsændringer er noget, vi træner igennem hverdagens opgaver – så forandringer løbende implementeres og ikke er noget vi arbejder særskilt med “ved siden af“.